Vælgerens 7 dødssynder

1. januar tiltræder de nye kommunalbestyrelser og regionsråd, vi valgte ind i november. Kommunalvalg er en finurlig størrelse. For samtidig med at de er udtryk for essensen af demokratiet, viser de samtidig politik og demokrati, når det er allerværst. De kommunale konstitueringer er højtid for ufine tricks, personligt motiverede partiskifter og for brudte aftaler.

Det kunne derfor være nærliggende at vende luppen mod de nye politikerne, mod de nye byrødder, her ved årets udgang. Det gør jeg ikke. Lad os prøve at kigge i spejlet. Lad os tage en vælger-selfie og se nærmere på vælgerens 7 dødssynder, som du – ja DIG – skal undgå i 2014.

Vælger-selfie

1. At tro politikerne har dårlige hensigter

Politikerne vil bare rage til sig, ikke sandt? Tænker kun på sig selv, du ved… Problemet er bare, at de er så dårlige til det. For ikke nok med at nærmest alle politikere har været aktive i politik i en årrække uden at få en krone for det. Når de så endelig bliver valgt til en kommunalbestyrelse får de under 100.000 kr. om året for ulejligheden. Det er sku dårlig business. En HK’er ville løbe skrigende bort.

Men politikerne vil jo bare genvælges, ikk’? Ha’ endnu en tjans i magtens maskinrum? Der er nok noget om snakken nogen steder. Men beskyld venligst ikke den siddende regering for vælgertække. Der er vi enige ikk’? J

Helt ærligt. Mon ikke politikere fra O til Ø vil verdens mindst korrupte land det bedste (ja, det er Danmark)? Det tror jeg.

2. At forveksle idioti og uenighed

Hvor mange gange er politikere ikke blevet kaldt ”idioter” eller ”uduelige”. Spørg lige dig selv om politikerne virkelig er idioter eller de bare er uenige med dig. Det er ikke det samme. At bruge betegnelsen ”idiot” forpligter. Jeg er ikke selv helt afklaret om Cuba-samrådet kvalificerer til den betegnelse, men vi skal op i de luftlag.

3. At mangle proportioner

Vi flipper over, at hjemmeboende bliver skåret i SU, at Uffe Elbæks ministerium holdt 6 arrangementer på AFUK og over en kommentar om sko fra Lars Løkke. Spørgsmålet er om projektøren peger det rigtige sted hen? Ikke efter min mening. Omvendt kunne salget af DONG godt trænge til lidt ekstra spotlight fra vælgerne: Fik Goldman Sachs for gode betingelser eller ej?

4. At føle sig krænket – over selv det mindste

Danmarks nye nationalsport. Man skulle tro vi var en nation af psykisk uligevægtige, der konstant var på nippet til at bryde sammen. Kom nu, Danmark! Kom nu, IT-folk. Så slemt var det Trine Bramsen sagde altså heller ikke. Kom nu, lærere. Vi anerkender, at I har et af de vigtigste job i landet. Men derfor kan vi godt diskutere, om I har de rigtige arbejdsvilkår. Også uden at I føler jer krænkede.

5. At overdrive og dæmonisere

Overdrivelse fremmer IKKE forståelsen. Det dæmoniserer modparten og ødelægger den demokratiske samtale (og som Monique Zetterström så smukt sagde, så er det samtalen, der fremmer forståelsen).

Nej, det er IKKE en ”massakre på velfærdsstaten”, hvis prioriteringer betyder, at nogen får mindre i 2014. Og politikerne hader IKKE erhvervslivet, fordi der laves grønne afgifter. Og det er IKKE et overgreb mod ytringsfriheden, at du ikke må kalde andre mennesker, lige hvad der passer dig.

6. At holde politikerne ansvarlige for alt

Selv om politikerne sikkert gerne ville, så er det et faktum, at de ikke styrer alt. Rent faktisk består det meste af deres arbejde i at flytte rundt på budgetter. Så når du leder efter en syndebuk for alt det, du synes er forkert i samfundet, så kig ikke kun mod byrådssalen eller 1240 K. Der følger ikke en magisk tryllestav, der kan styre alt og alle, med mandatet.

PS: Det betyder ikke, du skal bebrejde embedsmændene. De har været i skudlinjen på det seneste og… bevares… de har magt. Men selv deres magt har grænser.

7. At være lad, når du har en ”sag”

Hvis du har en ”sag”, der kan klare de første 6 dødssynder, så er du forpligtet til at råbe op og handle. Brok i sofaen er ikke nok. Gør noget! Ladhed er den syvende vælgerdødssynd (og i øvrigt importeret direkte fra Thomas Aquinas). For selvfølgelig skal du råbe op - demokratiet lever ikke uden folkets og pressens vågne øjne.

Godt Nytår! (ikke mindst til de nye politikere)

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk

Hvis Mads Kastrup havde været konstruktiv (men det var han ikke)

En mere konstruktiv udgave af Mads Kastrup, der ikke bare var interesseret i at svine Uffe Elbæk til havde skrevet følgende:

Hej Uffe

Tillykke med dit nye parti. Om end jeg langt fra er enig med Alternativet eller dig (det du har stået for som MFer og som Kulturminister), så er det altid positivt, når noget sætter fokus på vigtige samfundsproblemer. For politikernes manglende folkelige forankring ER et demokratisk problem. Jeg er således enig med dig et langt stykke hen ad vejen. Men ikke hele vejen.

Jeg tvivler nemlig på, at du med Alternativet vil være i stand til at løse det problem, du skitserer. Om ikke andet er der i hvert fald behov for at blive mere konkret end du og Alternativet er pt. Mere konkret omkring hvordan vi løser problemerne. Her er det ikke nok at beskrive en proces på overordnet niveau, som I gør på jeres spritnye hjemmeside. Jeg tror du og Alternativet vil opleve, at den politiske kultur er endda MEGET svær at ændre. Men ok, hatten af for initiativet. Kan I med jeres initiativ være med til at ændre den politiske kultur, så den bliver – bare en lille smule – bedre, så er det al ære værd.

Jeg tror som sagt projektet har behov for at blive mere konkret, hvis det skal blive til noget. Men held og lykke med det. Jeg håber I lykkes.

Bedste hilsner

Mads Kastrup

Asfalt, watt og Bob Beamon: Er Chris Froome dopet?

Er Tour de France feltet rent? Så renere, da? Der er sagt og skrevet meget om doping og Tour de France. Og lad os bare nøjes med at konstatere, at det ikke er så mærkeligt sportens historie taget i betragtning. Debatten kører på den helt store klinge i disse dage. Efter Chris Froomes suveræne kørsel fyger beskyldningerne om ørerne på ham som sandkorn i en ørkenstorm. Nedenfor har jeg forsøgt at samle og præsentere argumenterne i debatten. Hvad taler for, at Froome er dopet? Hvad taler for, at han er ren?

Bjergene

Debatten skiftede gear dagen efter Ax-3-Domaines, hvor Froome i den grad satte konkurrenterne på plads. Ax-3-Domaine er ikke en særlig lang stigning. Alligevel lykkedes det den kenyansk fødte brite at sætte Contador med 1 minut og 45 sek.

Kritikerne har særligt hæftet sig ved Froomes tid op ad bjerget. 23:14 minutter tog det fra bund til top. En imponerende præstation, der placerer ham på en all time 3. plads. Og man må indrømme, at den tid stikker noget ud. I grafen nedenfor er de 50 bedste tider på Ax-3-Domaines angivet - før årets Tour. Froome lægger sig ind mellem Armstrong/Laiseka, der topper med deres  tid fra 2001 og Ulrich, der kørte sin toptid i 2003.
 

Kilde: Sportsscientists.com

Af grafen kan man se, at tiderne generelt er blevet langsommere med årene. Fra 2010 er det eksempelvis kun Menchov, der har lavet en tid i top 35. Men nu ligger Froome altså nr. 3 på en liste hvor han er omgivet af ryttere, der har været fyldt til bristepunktet med EPO.

Froome trådte 6,2-6,5 watt/kg op ad Ax-3Domaine. Hans Søndergaard fra Center for Muskelforskning påpeger, at ingen rene ryttere bør kunne træde mere end 6,0 watt/kg. Riis trådte til sammenligning 7,0 watt/kg op ad stigningerne i 1996. Også her er der altså grund til at løfte et øjenbryn eller to.

Til Froomes forsvar har flere fremført, at Ax-3-Domaines i år lå tidligere i løbet end normalt. Det er helt korrekt og kan absolut have spillet en rolle. Det samme kan vejrforholdene, særligt vinden (der var i øvrigt modvind på Ax-3-Domaines i år). Det skal også siges til Froomes forsvar, at såvel Porte, som Valverde og Mollema med deres tider kørte sig i all time top 35. Det kunne tyde på at årets opkørsel generelt har været kørt under gode forhold (herunder tidligt i løbet).

Froome vs. kritikerne: Umiddelbart har kritikerne mere tørt krudt at skyde med, når det drejer sig om Ax-3-Domaines. Fordel kritikerne.

Efter et par dage med antydning af spænding mellem Froome og Contador, ramte rytterne Mont Ventoux. Da rytterne havde lagt det bjerg bag sig, var spændingen mindre end til et Mogens Palle boksestævne. Froome kørte med 48:35 i den næst hurtigste tid nogensinde. Top 30 all time på Mont Ventoux ses nedenfor.

TOP 30 LIST

-1. Lance Armstrong ______ USA | 48:33 | 2002
-2. Chris Froome _________ GBR | 48:35 | 2013
-3. Andy Schleck _________ LUX | 48.57 | 2009
-4. Alberto Contador _____ ESP | 48:57 | 2009
-5. Lance Armstrong ______ USA | 49:00 | 2009
-6. Marco Pantani ________ ITA | 49:01 | 2000
-7. Lance Armstrong ______ USA | 49:01 | 2000
-8. Frank Schleck ________ LUX | 49:02 | 2009
-9. Nairo Quintana _______ COL | 49:04 | 2013
10. Roman Kreuziger ______ CZE | 49:05 | 2009

11. Franco Pellizotti ____ ITA | 49:15 | 2009
12. Vincenzo Nibali ______ ITA | 49:17 | 2009
13. Bradley Wiggins ______ GBR | 49:22 | 2009
14. Joseba Beloki ________ ESP | 49:26 | 2000
15. Jan Ullrich __________ GER | 49:30 | 2000
16. Raimondas Rumsas _____ LTU | 49:49 | 2002
17. Roberto Heras ________ ESP | 49:49 | 2000
18. Ivan Basso ___________ ITA | 49:52 | 2002
19. Mikel Nieve __________ ESP | 49:58 | 2013
20. Joaquim Rodriguez ____ ESP | 49:58 | 2013

21. Jurgen van den Broeck_ BEL | 49:58 | 2009
22. Andreaas Klöden ______ GER | 50:01 | 2009
23. Francisco Mancebo ____ ESP | 50:04 | 2002
24. Roman Kreuziger ______ CZE | 50:15 | 2013
25. Alberto Contador _____ ESP | 50:15 | 2013
26. Jakob Fuglsang _______ DEN | 50:18 | 2013
27. Joseba Beloki ________ ESP | 50:18 | 2002
28. Richard Virenque _____ FRA | 50:18 | 2000
29. Bauke Mollema ________ NED | 50:21 | 2013
30. Francisco Mancebo ____ ESP | 50:24 | 2000
Kilde: Vetooo

Froome lægger ryttere som Armstrong og Pantani bag sig på listen, og de ryttere, ved vi, var dopede, da de satte deres tider. Ikke ligefrem et argument for, at Froome er ren.

Når man kigger ned over listen falder det dog i øjnene, at der er relativt mange tider fra 2013 i Top 30. Det kan skyldes at forholdene var gode. Rytterne havde godt vejr og ikke mindst medvind op ad bjerget, hvor der sædvanligvis er modvind. Derudover påpeger Al Hinds på sin Cycling Central blog på, at asfalten på Mont Ventoux er i væsentlig bedre stand i dag end da Armstrong m. fl. satte deres fantomtider i starten af 00’erne. Det taler således til Froomes fordel, at de ydre omstændigheder på det skaldede bjerg var gode i 2013.

Froome vs. kritikerne: Umiddelbart meget lige, uafgjort. Det er en meget hurtig tid Froome har kørt, men vinden har betydning på Ventoux. Havde Froome brugt 30 sek. mere, havde han kun haft 10. hurtigste tid. Og havde vi så sat spørgsmålstegn ved Froomes præstation?

I øvrigt er der en anden meget interessant observation på Top 30 listen. Contador kørte 1:18 langsommere i 2013 end i 2009. Og alt andet lige har han bedre hjælp fra sit hold i år. Enten er Riis træningsprogrammer ikke gode nok eller også har Contador skyllet stoffer ud i toilettet.
 

Enkeltstarten

Den første enkeltstart har efter min mening været lidt overset i debatten. Froome bliver 2’er 12 sek. efter Tony Martin. At Froome bliver 2’er er ingen overraskelse. Men at Sky kaptajnen efter hårde dage i bjergene kører lige op med det tyske tempofænomen er… mærkeligt.

Professor i idræt ved Københavns Universitet, Lars Nybo Nielsen, har analyseret forskellen mellem de bedste i en række sportsgrene. Forskellen mellem Froome og Contador var på Ax-3-Domaines og på enkeltstarten tilsammen 5,3%. Det er langt over de 0-2% man normalt ser. Sky bossen, Dave Brailsford, blev forelagt kritikken, hvortil han svarede: ”Den er jeg ikke sikker på, at jeg køber, for man ved jo ikke, om de andre har givet sig fuldt ud”. Den lader vi lige stå et øjeblik…

Froome vs. kritikerne: Fordel kritikerne. Froomes toppræstationer i både bjerge og på enkeltstart er bekymrende, hvis en ren sport er målet.

For Contadors vedkommende viser enkeltstarten samme billede som Ventoux. I 2009 vinder Contador enkeltstarten i Annecy foran Cancellara, der var verdens bedste enkeltstartsrytter på det tidspunkt. I år… blev han nummer 15; en plads efter Lars Bak. Altså… 

Og hvad skal vi så mene?

Og hvad skal vi så mene efter at have vendt og drejet de fremførte argumenter. Skal vægten lægges på, at Froome træder mere end 6,0 watt/kg – for meget ifølge videnskaben? Eller skal vi lade tvivlen komme ham til gode og huske på, at videnskaben ofte har taget fejl, når det kommer til grænser for menneskelige præstationer. Efter OL i 1968 troede mange, at Bob Beamons legendariske længdespring på 8,90 meter aldrig ville blive overgået. Men det gjorde det. Tim Kerrison fra Skys fysiske stab har i samme boldgave udtalt, at rytterne meget snart vil køre hurtigere på lovlig vis, end rytterne gjorde i doping-tiden, hvilket så har fået kritikerne til at påpege, at de fantastiske atletik rekorder fra de dopede 80’ere står endnu – her 30 år efter.  

Og hvad med Chris Froome? Bedøm selv. Personligt synes jeg ikke argumenterne, alt i alt, taler til Froomes fordel. Der er for mange forhold, der peger i samme retning. Og den retning er, at Froomes fantastiske præstationer ikke kun er baseret på svømmetræning. At Sky så oven i købet ikke vil udlevere Froomes watt-tal til offentligheden, men kun WADA, med begrundelsen, at de kan mistolkes, må placeres i kategorien ”besynderligt”. For hvad har Sky at tabe ved fuld åbenhed? Ja, det er netop spørgsmålet...

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk

Støjbergs kronik: Sand, meningsløs og kynisk

Er stening sindssygt? Skal homoseksuelle have lov at ”gå frit omkring”? Og skal Martin Krasnik kunne slentre ned ad Nørrebrogade iført kalot, når han i sit stille sind overvejer, hvordan han skal grille sin næste gæst? Ja, ja og ja. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis man er uenig, nærmer man sig betegnelsen ”uden for pædagogisk rækkevidde”. Det er Støjberg nok også enig med mig i.

Støjberg præsenterer en række synspunkter, som ingen i den brede offentlighed er uenige i. I den forstand er det sandt, hvad Venstres integrationsordfører skriver. Men det er også meningsløst.

Meningsløst fordi kronikken ikke peger nogen sted hen. Mange ord, mange problemer, ingen løsninger. Det kan være fint nok at sætte noget på dagsordenen, hvis problemstillingen er ny eller ikke er belyst i den offentlige debat. Men man må i allerhøjeste grad sige, at lige præcis den debat er hvermandseje i Danmark. I den optik burde Støjberg måske have kastet sig over andre mindre beskrevne problemer. Eksempelvis kunne man ønske sig lidt mere fokus på den katolske kirkes mange pædofili sager.

 

Inger Støjbergs kronik er sand, men også meningsløs og kynisk

Fordi Støjbergs kronik beskriver velkendte problemer og mangler løsninger, er det svært at se det højere formål med den. Hun kunne have valgt at vise en vej ud. Hun kunne have præsenteret løsningen, som kunne indeholde såvel gulerod som pisk til de rabiate som en håndsrækning til de rigtig mange muslimer, som sætter pris på de danske værdier. Men det gør hun desværre ikke. Måske er det godt at Støjberg ikke er i det private erhvervsliv. Der kommer man i hvert fald ikke ret langt med brok uden løsninger.

Støjberg siger, at det for hende som liberal er vigtigt at tage debatten. Men nej. Det er ikke altid vigtigt at tage en debat. Støjbergs pædagogik svarer til, at en skolelærer forsøger at opdrage klassens bølle ved at blive ved med at kalde ham ”idiot”. Ingen tvivl om at grænserne skal trækkes op – også i forhold til muslimer -, men på et tidspunkt skal bøllen også have en fremstrakt hånd. Støjbergs hånd forbliver i lommen.

Når bjergbestigere nærmer sig toppen sker det, at de får topfeber. Ønsket om at nå toppen bliver så stort, at rationel tænkning sættes ud af kraft. Spørgsmålet er, om Venstre har fået topfeber. Støjbergs kronik giver i hvert fald kun mening i et kynisk spil om stemmer, hvor omkostningerne for Danmark på lang sigt ofres for Venstrepolitikernes vinding på kort sigt. Kynismen illustreres bedst ved, at Støjberg venter 6 måneder med at tage denne "meget vigtige" debat.  

Med parolen frihed under ansvar kan Venstre på mange måder opfattes som et parti, der tror på og appellerer til det bedste i mennesket. I mandags appellerede Støjberg til laveste fællesnævner ved – i overført betydning - at insistere på at problemerne skal løses ved at råbe ”idiot” efter modparten. Jeg kender ikke nogen problemer, der er blevet løst på den måde. Men måske bliver jeg klogere, når meningsmålingerne ligger klar om nogle dage…

 

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk 

 

 

Titanic og tv-stationerne

”Det tror jeg bestemt ikke. Danskerne har aldrig set så meget flow-tv, som de gør nu”. Ordene strømmede ud af YouSee bossen, Ulf Lunds, mund som svar på om flow-tv, tv-sening som vi kender det i sofaen, er på vej i graven. Jeg studsede kort over svaret. Måske uden grund. For sekundet efter bakkede Stig Møller Christensen fra TV 2 ham op med en konstatering af, at 95% af al tv-sening er flow-sening. DR chefen Michael Arreboe manede også til besindighed med en reference til, at tv i sin tid heller ikke slog radioen ihjel. Konklusion: Netflix, HBO m. fl. udgør altså ikke en trussel mod de danske tv-stationer.

Studser igen. Og nu kunne jeg genkende den melodi, de 3 mediechefer nynnede.  Det var dagbladenes melodi, da internettet kom på banen for 15 år siden. Parallellen er slående. Hæderkronet forretningsmodel trues af ny teknologi. Reaktion: Fornægtelse: ”Den trykte avis står for 95% af vores indtægter.”. ”Flow tv står for 95% af al tv-sening”. Hip som hap. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om kaptajnen på Titanic reagerede på samme måde, da isbjerget slog hul i skroget. ”Bare rolig! 95% af skibet er tørt! Ingen grund til panik!”.

Når man kan drage paralleller til Titanic – og endnu værre, dagbladene – så skal ALLE alarmklokker ringe. Hverken udtalelserne ovenfor eller prioriteringerne af tv stationernes streaming tjenester bærer dog præg af det. For 95% af al tv-sening er jo…

Viasat har Viaplay. TV 2 har TV 2 Play (opfindsomheden ifht. navne er ikke overvældende…). Problemet med begge tjenester er manglen på merværdi. TV 2 Play består i grove træk af muligheden for at se TV 2 kanalerne på mobil og tablet samt at se programmerne, når det passer én. Til det sidste svarede min gode kollega i øvrigt med et overbærende smil: ”Hvis jeg vil se TV 2, når det passer mig, så optager jeg det da bare på min boks…”. Så merværdien ligger altså i, at vi kan få lov til at se tv på en skærm, der er mindre end en pixibog. Og det skal jeg så betale 119 kr. for om måneden! Det er lidt bedre på Viaplay... for der trækker de kun 79 kroner op af mine lommer hver måned…for ingenting.

Jeg siger ikke, at det er nemt at være dansk tv-station, og at der ligger tonsvis af oplagte løsninger lige til højrebenet. Men de danske tv-stationer prøver ikke rigtig. For 95% af al tv-sening er jo…

Hvorfor ikke tænke lidt større? Hvad med en dansk Spotify tv-løsning, hvor DRs programmer er gratis indtrækker i en freemium model, hvor TV 2, Viasat m. fl. ligger på samme platform bag en betalingsmur. Og ja, der er nødt til at være mere unikt indhold bag betalingsmuren end ukendte belgiske cykelløb og norske udgaver af Paradise Hotel. Er det løsningen? Muligvis. Muligvis ikke. Men en eller anden form for nytænkning skal ske. Og jeg forstår ikke, hvorfor det ikke sker? For besværligt? For uoverskueligt? ”Vi ved hvad vi har”? ... og måske ”Jeg arbejder her ikke, når de 95% er blevet til 5%”???

Jeg ved ikke præcist, hvad løsningen er, men noget skal ske, hvis de danske tv-stationer skal rive sig fri af dagbladenes og Titanics skygge. Da Titanic gik ned, var det sidste nummer orkestret spillede ”Autumn”. Måske rækker parallellen til de danske tv-stationer længere, end det er rart at tænke på…

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk  

En stærk kandidat til Skravling 2013

Kunne man forestille sig følgende: En artikel på bt.dk med titlen ”Kræftens Bekæmpelse søger medarbejder: Løn 0 kroner” sætter scenen. Pressen går i selvsving og historien spreder sig. Eb.dk skriver eksempelvis ”Kræftens Bekæmpelse kræver dynamisk arbejdsindsats - men betaler 0 kroner i løn”. Endelig kommer Berlingskes tillidsmand for journalister på banen med en indvending mod den frivillige arbejdskraft på Kræftens Bekæmpelses medlemsblad: ”Kære Kræftens Bekæmpelse. Jeg er journalist, og jeg har kolleger som forsøger at leve af netop den slags arbejde I ønsker udført.” Kunne man forestille sig det? Nej… det HÅBER og tror jeg virkelig ikke.

Men for Zenia Stampe var det, hvad der skete i dag. Og man kan jo nærmest se det for sig. Plantageejer Stampe svinger pisken over den stakkels slave. B.T. er omvendt hattedamen, der kommer den stakkels frivillige til hjælp.

Glem alt om fornuft og logik. Glem alt om at såvel medier som skraldespandsdebattørerne på Facebook til enhver tid vil kritisere politikerne for at leve i en Christiansborgsk osteklokke, og at Stampe med sit tiltag er med til at lave sprækker i osteklokkens panser. Glem alt om at det er 100 % frivilligt, om man vil søge. Glem alt om at der er stor sandsynlighed for, at det bliver en person, der i forvejen er politisk aktiv og som i forvejen lægger 15 timer i den radikale organisation. Det spiller ingen rolle, når pressen går i selvsving. Punktum.

Hvordan er vi kommet dertil? Kommet dertil at Zenia Stampes opslag om frivilligt arbejde kan medføre så massiv presseomtale og kritik? Vi bor jo trods alt i landet med flest foreninger per indbygger på jorden. Og de er jo baseret på frivillige.

Taler vi om en tak for sidst fra B.T. til Stampe, der gik hårdt til B.T.s faste gæst i pressenævnet, nu tidligere journalist Lars Fogt? Måske, men det kan ikke være hele forklaringen. Resten af pressen holdt sig absolut ikke tilbage, da først B.T. havde breaket historien.

Er pressen og skraldespandsdebattørerne på de sociale medier da imod frivilligt arbejde? Er vi ude i en total overgivelse til lønarbejderlivsformen, hvor frivilligt arbejde = udnyttelse og hvor penge er den eneste værdi i livet? Jeg er kritisk over for pressen, men nej, pressen og skraldespandsdebattørerne er ikke imod frivilligt arbejde.

Dagens absurde pressehistorie kan kun opstå fordi en del af befolkningen nærer en nærmest paranoid mistro mod vores politikere. For det er vel kun de 179 folkevalgte, der konsekvent tiltros SÅ dårlige intentioner. Det er kun en politiker, der får verbale tæv for at søge en frivillig til et i øvrigt utrolig spændende job. Det er kun en politiker der får pressespanking over flere måneder for at lave en forkert vurdering af, om hun skulle tage til et møde i Arktisk Råd. Det er kun en politiker, der bliver voldtaget rent mediemæssigt for, at hans ministerium har lagt nogle – ifølge Rigsrevisionen helt velbegrundede - mindre arrangementer på ægtefællens arbejdsplads.

Pressens håndtering af Stampe, Espersen, Elbæk, Løkke (bilagssagen), Sohn (fortiden i DKP) m. fl. viser at pressen ikke er, hvor den skal være. Det er trist, for selv om vores politikere så absolut ikke er ufejlbarlige – på ingen måde – så har jeg ikke hørt overbevisende argumenter for, at vi ikke har politikere på ret højt niveau i Danmark. Man kan vist roligt sige, at det ikke er det indtryk pressens dækning af Christiansborg giver.

For 3 måneder siden blev det foreslået, at der skulle uddeles en ”Skravlingpris” til årets dårligste journalister. Med dagens historie om Zenia Stampe har vi en oplagt kandidat fra B.T. Jeg håber den vinder.
Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk
 

Hulubulu! Wammen, hvor er du henne?

Regeringen er under angreb! Fra højre skydes med one-liners om løftebrud. Samtidig vælter Molotov-cocktails lavet på lige dele billige grænsesodavand og dåsebajere ned over Thornings kabinet fra den anden opposition, Enhedslisten. Men ikke nok med det. Borgerkrigen ulmer i de forskellige regeringspartier, hvor baglandet udfører guerillaangreb mod folketingsgrupperne med offentlighedsloven som våben.

Regeringen har med andre ord brug for alle gode kræfter. Og de gør hvad de kan. Mette Frederiksen, Karen Hækkerup, Vestager og Holger tager tæskene for alt fra dagpengeperiode og kontanthjælpsreform til lærerindgreb og vækstpakke. Men hov… der mangler én. Der mangler én i rækken af stærke politikere fra regeringspartierne. Der mangler en mand, der i sin politiske karriere har haft nærmest uafbrudt succes. En 42-årig der ved valget i 2011 fik næst flest personlige stemmer blandt alle folketingskandidater for regeringspartierne. Næsten 50 % flere end populære Mette Frederiksen og 35 % flere end ligeledes populære Margrethe Vestager. Og kun sølle 1.500 stemmer færre end Statsminister Helle Thorning. Vi taler selvfølgelig om gulddrengen fra Århus, Nicolai Wammen. Regeringen har brug for optimisme og gejst, og hvem kan levere mere af det end den mest smilende politiker i EU siden Tony Blair, der så rammende kommer fra netop smilets by. Ingen.

Wammen, hvor er du henne?

Wammen er i flyverskjul. Måske har Europaministeren luret taktikken af fra Løkke, der med dette årtusindes største, politiske genistreg, ”Tale er sølv…”, har ført sit parti til en position, hvor det pt. står til at blive dobbelt så stort som Socialdemokraterne.

Wammen, Wammen, hvor er du?

Wammen er der, hvor han altid er. På opportunismens smalle sti; der hvor han positionerer sig selv bedst. Og Wammen er god til det. Efter sidste valg var han oveni købet også heldig. Europaminister var måske ikke lige øverst på Wammens ministerielle ønskeliste, men han kunne ikke have ønsket sig noget bedre. Der står minister på CV’et, men hvor man troede, at det fjerne Bruxelles ville blive et problem for politikeren med de store ambitioner, blev det med regeringens problemer pludselig en gigantisk fordel. For hvordan passer Europaministeren ind i nationale debatter om dagpenge og skattereform? Rigtig dårligt. Og rigtig godt for Wammen, der med sindsro kan se frem til det kommende folketingsvalgs massakre på Socialdemokraterne. Helle Thorning går af. Wammen kan træde frem på scenen og tage magten i S. Uplettet som han er af regeringsårene – i modsætning til Mette Frederiksen. Klar til at indtage statsministeriet i 2019, hvor han med lethed vil slå en svag Lars Løkke, der ikke kan holde til at rejse sig fra hængekøjen.

Man må have forståelse for, at det Wammenske smil er ekstra bredt for tiden.

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk

Når din fjende er din hemmelige ven – Kulturkamp i folkeskolen. Hvordan kommer vi videre?

De fleste brancher mener utvivlsomt, at de ikke får høj nok opmærksomhed i den daglige nyhedsstrøm. Som lærer eller ansat i KL skal man være ualmindeligt medieliderligt anlagt for at kunne skrive under på det for tiden. Bondo og Ziegler har nærmest tapetseret dagblade og tv-flader med konflikten vedr. lærernes arbejdstidsaftale.

På overfladen en helt traditionel faglig kamp om goder, hvor DLF og KL fægter på områder som ekstra ferie til 60+ årige mm. Den del er interessant, men hurtigt glemt, når konflikten er ovre og det retoriske våbenarsenal lagt på hylden. Langt mere vidtrækkende og vigtigt er opgøret mellem en centralt reguleret lærerkultur og KLs ønske om en decentral ikke-reguleret kultur. Kort sagt: hvem bestemmer? På forhånd fastsatte regler eller skolelederen?

Den kulturelle afgrund mellem lærerne og KL blev sat på spidsen af Bondo, da han sendte de 11 berømte spørgsmål til Ziegler. Spørgsmålene giver et godt indblik i, hvorfor Bondo og Ziegler har drukket spandevis af mødekaffe uden rigtig at nå nogen vegne. Et af dem lød:

3. Hvilke bestemmelser er der for ændring af arbejdstiden? Hvordan og med hvilket varsel?

Så få ord, så meget beton. Prøv lige at smage på ordet ”varsel”. Det smager SÅ meget af industrisamfund, så meget af en verden, der er stabil. På et moderne arbejdsmarked giver det ganske enkelt ikke mening at tale om varsel for ændring af arbejdstid. Hvis lokummet brænder bliver medarbejderen hængende til jobbet er færdigt. Eller en anden, evt. lederen, tager opgaven. Eller, hvis muligt, beslutter leder og medarbejder at udskyde opgaven. Punktum.

Men hvorfor bekender lærerne sig til en åbenlyst forældet model? Hvorfor tager man som lærer ikke med kyshånd imod tilbuddet om lokal magt og følgende større indflydelse til den enkelte lærer? Fordi lærerne betragter skolelederne som deres fjende. Og mere magt til fjenden er jo selvfølgelig ikke lige sagen.

Men det giver ikke mening at opfatte lærer og skoleleder som fjender. Hverken lærere eller KL har jo monopol på ønsket om en god skole. Det ønske er tværtimod fælles for de to, og i det store billede er deres interesser tæt på identiske. Så basis for at føle sig i samme båd er til stede. Således giver det mere mening, at beskrive lærer og skoleleder som hinandens hemmelige venner.

Så hvad gør vi? Hvordan kommer vi videre? Et råd til lærerne og to til Ziegler og co. Rådet til lærerne giver sig selv. Forlad ”lærerne mod skoleledelsen” tankegangen og husk i den forbindelse: I får masser af indflydelse på jeres skoler. Ingen… INGEN… skoleleder kan i længden holde til at være på kant med lærerne. Din skoleder er din ven – gi’ ham en krammer!

Ziegler og KL har kørt hårdt på i forhandlingerne. Der er tre grunde til, at KL nu bør række en hånd frem til lærerne. For det første har KL selv en aktie i det nuværende, centralt regulerede system. Ansvaret er ikke lærernes alene. For det andet kommer KL ingen vegne efter konflikten uden accept fra lærerne. For det tredje vil et decentralt system efter al sandsynlighed betyde, at lærerne kommer til at arbejde lidt mere. Decentrale aftaler mellem medarbejder og chef indebærer fleksibilitet fra begge parter. Men alt i alt giver fleksibiliteten som regel et lille plus i arbejdstiden.

Derfor bør KL give lærerne kompensation på lønnen på samme måde som gymnasielærerne fik i deres aftale. Endelig kunne Ziegler med fordel fastsætte en minimumspulje til forberedelse på skoleniveau. Et minimumsniveau lidt under det nuværende niveau vil gi’ lærerne sikkerhed for at forberedelsestiden ikke ”bliver slagtet”, men kun justeret. Den indrømmelse bør KL kunne gi’, og det kan være den udstrakte hånd lærerne – og hele Danmark – har brug for.

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk