Men sådan har jeg det ikke. På marketing sprog ville man
sige, at ”jeg er i målgruppen”. I hvert fald deler jeg i vidt omfang
værdigrundlag med den ikke-missionske del af folkekirken. Altså sådan…
næstekærlighed, åndelighed, tilgivelse… den dur. Men jeg keder mig altså… bravt…
når jeg lægger øre til præsterne. Og det er ikke fordi, jeg synes, det er
uinteressant – det tror jeg i hvert fald ikke. For sandheden er, at jeg faktisk
ikke helt ved det. For mit problem er, at jeg simpelthen ikke forstår hvad præsterne siger.
Når præsterne prædiker, er det noget med ”og ordet var ordet…
som var Gud”. Ja, jeg overdriver lidt, men altså… jeg har en kandidatgrad fra universitetet
og jeg anser generelt mig selv for at være ok begavet. Alligevel får jeg associationer
til Habermas søndag formiddag i kirken. Og det er for mit vedkommende ikke et
godt tegn ifht. forståelse.
Man skal tilsyneladende have en grad i filosofi for at kunne
finde mening i præsternes tale. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det. Og det
er dér, jeg tænker: Vil den danske folkekirke være noget for os almindelige
også? Kunne man forestille sig, at præsterne kom ud af de teologiske og filosofiske
skyer og kom os almindelige mennesker i møde? Bevares, I behøver ikke at rappe det glade budskab. Hvis I bare kan
være lidt mere konkrete og tale i et sprog almindelige mennesker kan forstå, så
er det fint.
Og nu tænker du måske, at jeg bare brokker mig lige som alle
de andre på de sociale medier. Og det gør jeg også. Men hvis du mener jeg
tager fejl, så er jeg klar til at give det et skud. Kom med nogle bud på præster i
Københavnsområdet, som har noget på hjertet, og som taler så det kan forstås.
Skriv til mig her eller på twitter
(https://twitter.com/thomasrexdk),
så tager jeg ud og hører en gudstjeneste med vedkommende.
PS: jeg kan ikke li' rap, så I må virkelig love mig ikke
at rappe i kirken